Nå i kveld, kl. 22.46: Jeg transkriberer skillingsviser, med katten Molly som publikum, og oppdager at en av visene beskriver en dramatisk hendelse som skjedde den 10. November 1634, altså på denne dagen for 386 år siden. Selv sitter jeg, muligens, i dramaets episenter, på kanten av stupet. Eller gjør jeg egentlig det? Katten Molly lurer på om jeg snart skal koke fisk, men fisken må vente: Jeg må skynde meg å skrive ferdig dette innlegget før midnatt, slik at tilfeldighetsjubileet kan markeres.
Den 10. november 1634 skjedde et stort leirras på Bakklandet i Trondheim – leirmasser raste ned i Nidelven og tre mennesker døde. Jeg har ikke, i farten, funnet mange kilder til hendelsen, og den korte Wikipediaartikkelen om hendelsen bruker noen vers av skillingsvisen som kilde. Det synes å være ulike teorier om hvor raset fant sted, delvis fordi dette raset skjedde ni år etter et annet leirras i samme region: I 1626 gikk leirraset som dannet Duedalen, nedenfor Festningen på Singsaker i Trondheim, og mer enn 20 mennesker omkom. Og det er altså på gamle Duegården (nå: Lillegården), at jeg bor, i et hus som ligger noen få meter fra kanten av den gamle rasgropen som er Duedalen. Vi på Lillegården er neglebitende klar over at husene ligger på usikker grunn, og Duedalenraset i 1626 er nokså kjent. Men hvor skjedde raset som beskrives i skillingsvisen, i 1634? En kilde mener at dette raset antakelig skjedde lengre opp i elva, og at det gikk fra Høyskoledalen (Dødens dal?), og like ovenfor Trondhems Jernindustri (Per Olav Tiller: Møllenberg på Rosenborg og Bakke, Pax, 1998, s. 19-20). Men Norges kanskje fremste skredhistoriker, Astor Furseth, mener dette andre raset også gikk i nettopp Duedalen (Astor Furseth, Skredulykker i Norge. Tun forlag. Oslo, 2006, s. 22). Hva er riktig?
Fins det noen historikere som kan hjelpe meg med å finne ut hvor på Bakklandet det andre raset kan ha skjedd? Var det Duedalen, eller høyskoledalen? Hva ble regnet som Bakklandet på denne tiden? I skillingsvisen står det:
Huse, Brygger i Trundhiembs by
Den stride Strøm bortførde,
Med gode Varer der udi
Stor Suck oc Graad man hørde
Hvilke hus og brygger var det som gikk med i raset? I et annet vers hører vi om ”Angelsgaarde paa Backeland,/ Tre druknede samme sinde”. Hvor var Angelsgaard? Og i ett vers hører vi om en bro: Er dette den gamle bybroen, og hvor stod i såfall denne? (Tiller og Berg sier det var omtrent der Elgeseter bro ligger nå):
Broen som stod i mange Aar,
Med Steenkar vel forvaret,
flød hen som Vinden Bølgen slaar,
Den blaff ey heller sparet
Forfatteren av denne skillingsvisen vet vi en del om: Mikkel Mogenssøn (ca 1590-1654) var prest i Nærøy kirke, og foruten visen om Bakklandsraset skrev han også en vise om den store Gjeslingeulykken på Namdalskysten, som skjedde noen få år før raset. En biografi om Mogenssøn fins her: https://nbl.snl.no/Mikkel_Mogenssøn. En egen bloggpost om forfatteren og Gjeslingeulykken kommer etterhvert. Mogenssønn skal opp og frem i lyset!
Jeg har transkribert visen under, i relativ hui og hast, på hendelsens jubileumsdag. Selve visetrykket fins som defekt kopi i NTNU Gunnerusbibliotekets samling. Jeg fant imidlertid en komplett, digital utgave visen da jeg var i Oxford på forskningsopphold: Ved Bodleian Library har de tilgang til Early European Books (Proquest), en stor database med digitaliserte samlinger fra blant annet det kongelige bibliotek i København, hvor denne visen er hentet fra. Selve hendelsen skildres fra vers 15.
LAMENTATIO Nidrosiensis, Det er, Een liden Dict oc Klagemaal, om det grue- lige Jordefald, som skeede ved Trund- Hiemb, paa Backelandet den 10 Novem- bris 1634, imellom 5 oc 6 slet, om Morgenen, Sampt Om den store Skade oc Ulycke, som skeede i Trundhiembs Elff samme tid. Tilhobeskreffuit Aff Michel Mogenssøn, Guds Ords Tiener til Nerø Præstegield. Siungis som: Himmerigs Rige lignis ved Ti deylig’ Jomfrur saa bolde, etc. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Henrich (k?) Kruse, Aar 1635. 1. Hører i Christne stor’ oc Smaa, hører i Rig’ oc Arme, hører, lad’r det til Hiertet gaa, Lad’r aff at’ braske oc bramme; Gud sig offuer oss forbarme! 2. Christi Spaadom gaar nu i Suang, Som wi spør alle Stunde, Oc Mennisken’ lide stor trang, I Verden mangelunde; Gud sig offuer oss forbarme! 3. Offuen offuer oss Tegen skeer, I Lufften for oss henge, Paa Jorden wi stor Under seer, Omkring oss allevegne; Gud sig offuer oss forbarme! 4. Neden for oss stor Bulder er, Paa Haffuit, aarle, silde, Banghed er baade fiern oc nær, Mange sig gremme ilde; Gud sig offuer etc. 5. Huad skal jeg tal’ om Comæter? Ny Stierner meget ---cke Om Aarlig onde Aspecter? Som steds’ i Lufften vancke. Gud sig offuer etc. 6. Huad skal jeg skriffue om Fødzel grum? Som wi see alle Dage, Bær’ om vor Stolthed selsom Dom, Oc truer met Landsplage; Gud sig offuer etc. 7. Gud plager oss met Hungers Nød, I disse Nordisk’ Lande, Mange findis i Marcken død’, Mange i wilden Strande; Gud sig offuer etc. 8. Folcket falder i Banghed stor, Oc hyler offuermaade, Will sig ey trøste med Guds Ord, Fortuiler om Guds Naade; Gud sig offuer etc. 9. Wandbølgerne met meget Gry Grassérer, oc fast bruser, det høris saa høyt i Sky, Skrecklig i Øren suser; Gud sig offuer etc. 10. Huo skriffue kand den Skade stor? Som Stormen foraarsager, Det høris baade Sør og Nor, Koster mang’ tusend Daler; Gud sig offuer etc. 11. Uveir tager flux offuerhaand, Det er stor ynck oc Klage, Ey mindis kand Quinde, ey Mand Saadant i gamle Dage; Gud sig offuer etc. 12. Jorden skelffuer oc beffuer fast, Mulden hid oc did driffuer; Ilden giør skade met en hast, Brender op Steder, Byer; Gud sig offuer etc. 13. ---suer udbryder underlig, Naar wi der minst paatæncker, Fordi wi leffue syndelig, Det gode Land nedsencker; Gud sig offuer etc. 14. Mange Becke, oc der til Smaa, Kand os saa snarling skremme, Naar de bliffue rindendis Aa, Oc wi mon Gud forglemme; Gud sig offuer etc. 15. Jeg vill fortælle i Sandhed, En Hendelse saa sage, Skied ved Trundhiemb (græd du derved) Nylig I disse Dage, Gud sig offuer etc. 16. Den Tiend’ Dag Novembris vaar, It Tusinde Sexhundred’, Oc Fire til Tredue Aar, Aarlig om Morgen stunde, Gud sig offuer etc. 17. Før mand Sex hørde Klocken sla, Jorden begynte at tumble, Oc brast I thu; Mand tenckte da Paa HErrens sidste Trumme; Gud sig offuer etc. 18. Angelsgaarde paa Backeland, Tre druknede samme sinde, De sanck ned i det dybe Vand stor Sorrig mange finge. Gud sig offuer etc. 19. De Graffuer finnis dybner i, Som med det Jordfald fulde, Ey noget Hus saa høyt i By, Om mand det maale skulde; Gud sig offuer etc. 20. Huse, Brygger i Trundhiembs by Den stride Strøm bortførde, Med gode Varer der udi Stor Suck oc Graad man hørde Gud sig offuer etc. 21. Ingen kund’ giøre hielp, bistand, I samme Baade og Wonde (?), Den tunge Jord, det skadelig Sand Dreff alting ned til Bonde; Gud sig offuer etc. 22. Broen, som stod i mange Aar, Med Steenkar vel forvaret, Flød hen, som Vinden Bølgen slaar, Den bleff ey heller sparet; Gud sig offuer etc. 23. Jagter oc Baader, stor’ oc smaa Bleff brøt oc knusit sønder Saa vijt som Vandet kunde naa: Der hialp ey nøst oc Lunder Gud sig offuer etc. 24. O Trundhiemb, Trundhiemb, tænck dig om! Giør Pænitenze i tide, Lad aff det Onde, oc bliff from, Her er ey læng’ at bie; Gud sig offuer etc. 25. Øxen ligger hoz Træens Rod, Gud vill det snart affhuggge, Om det ey bær den Fruct saa god, Forsuinder som VandBubler, Gud sig offuer etc. 26. Fall ned for JEsu Christi Foed, Trundhiemb, i Naadens tide, Bed Gud om Naade, oc giør Boed! Saa hører dig Gud blide, Gud sig offuer etc.
